Manifest

Manifest

anders1Vi har implementeret TimeBlock metoden i vores hverdag.

TimeBlock er en effektiv metode for mennesker, der arbejder koncentreret i hverdagen.

Metoden gør os mere effektive, produktive og giver os mere tid i flow.

Vi planlægger frem i tiden
Hver mandag fastlægger vi vores arbejdsuge i fællesskab. Vi informerer kunder om vores planer, så de har overblik og mulighed for at ændre på dem. Når vi har opgaver, der tager mere end en dag at løse, opdeler vi opgaverne i bidder, så de maksimalt tager en dag at løse.

Vi er transparente
Vi er transparente både overfor hinanden, vores kunder og omgivelserne. Vi informerer om hvor vi er, hvor vi er på vej hen og om de udfordringer vi støder på. Vi fortæller ærligt, når der er noget vi ikke kan finde ud af og beder om hjælp, når vi har brug for det.

Vi holder os til vores plan
Når vores ugeplan er udsendt, ændrer vi ikke i den, uden en vigtig grund. Opgaver, som opstår pludseligt, venter vi med at løse til ugen efter, medmindre en kunde taber penge, hvis vi ikke får løst opgaven. Når vores planer ændrer sig, informerer vi hinanden og kunderne i god tid.
Vi ændrer aldrig deadlines i sidste øjeblik.

Vi lærer af vores fejltagelser og fiaskoer

Når vi har estimeret forkert taler vi åbent om, hvad årsagen hos os var. Det kan være manglende evner, eller andre udfordringer. Vi hjælper hinanden, så ingen bliver tvunget til at påtage sig opgaver, de ikke kan klare. Inden vi påtager os en opgave, ser vi tilbage på vores tidligere fejltagelser og vurderer ud fra dem, hvorvidt det er realistisk, at vi kan håndtere opgaven.

Læs mere om TimeBlock metoden her!